Familieliv

Født i Brønshøj i 1967 som søn af læge Frode Jensen og lærer Lis Fog Jensen. Døbt Stig Fog Jensen i Brønshøj Kirke 2. juledag 1967.

Flyttede kort efter til Fredericia og Bogense, hvor min far arbejdede på sygehuset. I 1970 flyttede vi til Slagelse. Kort forinden havde jeg fået min lillesøster Grith Fog Jensen, der nu bor i Hvidovre med sin mand Brian og deres to børn Nicoline og Sophie. Grith er skolelærer, som en stor del af familien er det.

I Slagelse voksede jeg op i trygge provinsbyrammer, fik Folkeskolens afgangsprøve og en matematisk/samfundsfaglig studentereksamen fra Slagelse Gymnasium i 1986.

7e-for-web-normal

7. E. på Søndermarksskolen i Slagelse 1981

Begyndte i 1986 på Roskilde Universitets Center på kandidatuddannelsen i Public Relations.

Afsluttede Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse i 1988, hvorefter jeg tog et sabbatår, der bl.a. inkluderede et ophold i Svendborg og en kortvarig karriere som ekspedient i en isenkramforretning.

Flyttede i 1989 til København, havde syv folkeregisteradresser på to år, genoptog mit studie og afsluttede kandidatuddannelsen som Cand. Scient. Soc. PR i november 1995 med et speciale om indsamlingsstrategi i Folkekirkens Nødhjælp.

Sideløbende med skolegang, studier og arbejde har jeg været engageret i frivilligt foreningsarbejde.

Fra jeg var helt lille som FDFer, fodbold, håndbold, atletik, badminton, løb, langrend og meget mere. Fra 1987 virkede jeg som instruktør på FDFs lederuddannelseskurser, blev redaktør for et landsdækkende blad for unge og i 1991 blev jeg indvalgt som FDFs repræsentant i Dansk Ungdoms Fællesråds styrelse.

I DUF virkede jeg fra 1991-1997 som medlem af styrelsen, herunder medlem af forretningsudvalget, formand for internationalt udvalg og u-landsudvalget. Ligeledes udarbejdede jeg kommunikationsstrategier, var medlem af redaktionsudvalget og meget mere.

I 1992 blev jeg valgt som ungdomsdelegat til FNs 47. generalforsamling i New York. Her tilbragte jeg en måned sammen med den danske parlamentarikerdelegation og holdt den danske ungdomstale.

Fra 1993 til 1994 var jeg ansat i et vikariat som bysekretær i FDF, genoptog dernæst specialeskrivningen, men nåede ikke at blive færdig, før jeg 1. januar 1995 tiltrådte som fundraiser i Folkekirkens Nødhjælp

I min tid i Folkekirkens Nødhjælp skiftede organisationen kurs, vendte sig mod det folkelige og kirkelige bagland – og sammen med gode kammerater, bl.a. fra FDF, opbyggede vi på få år Sogneindsamlingen til at blive den største kirkelige begivenhed i landets sogne, når man ser bort fra gudstjenesterne søndag kl. 10.

Helt fra 1995 var jeg med i den proces, der i 2001 førte til dannelsen af ISOBRO, og jeg blev da også valgt til organisationens første formand, og siden genvalgt i 2003.

Efter otte år i Folkekirkens Nødhjælp havde jeg prøvet alt indenfor indsamlingsvirksomhed i Danmark og søgte nye udfordringer. De kom, da jeg i august 2003 tiltrådte som generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd. Her fik jeg nye erfaringer med personaleledelse, lobbyisme og topledelse – og fik nye gode, selvkørende og stærkt kompetente medarbejdere. Samtidigt fik jeg udvidet mit netværk med nye 70 organisationer, udover de 100 jeg i forvejen havde fra ISOBRO.

Siden august 2005 har jeg arbejdet som selvstændig konsulent under navnet Stig Fog Fundraising & Kommunikation.

Min kone Dorte er uddannet lærer, men arbejder som projektleder på Diakonissestiftelsen. Sammen har vi Sigrid på 11 år og Eskild på ni år. Vi holder af at rejse og gå på opdagelse i naturen. Langrend er en særlig foretrukken fritidsbeskæftigelse, som vi dyrker, når vi sammen med Dortes familie drager til Sjusjøen ved Lillehammer hvert år.

Dorte er som jeg aktiv FDFer. Det var også i FDF, vi mødte hinanden.

Eskild og Sigrid i Les Abrets juli 2012

Eskild og Sigrid i Les Abrets juli 2012