Alt om Stig Fog Fundraising & Kommunikation

Stig Fog Fundraising & Kommunikation er min rådgivnings- og konsulentvirksomhed, som jeg har drevet siden november 2005. “Virksomheden” er ikke registreret med et CVR-nummer, da mine kunder først og fremmest er organisationer, der – i modsætning til private virksomheder- ikke kan trække købsmomsen fra. Og dermed bliver regningen 25 % dyrere end den behøver at være. Derfor arbejder jeg på ansættelseskontrakter med A-skattetræk, AM-bidrag og feriepenge.

Det går regningen mindre for kunden.

Som konsulent og rådgiver trækker jeg først og fremmest på mine ti års erfaring som fundraiser. Konkret fra opgaverne som indsamlings- og kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp, hvor jeg fik uvurderlige erfaringer fra alle hovedområder indenfor fundraising. Men jeg trækker også på den viden og erfaring, jeg har fået via mit engagement i det danske indsamlingsmiljø¸ generelt og min formandsperiode for ISOBRO specifikt. Endelig giver mit omfattende kontaktnet og viden om danske indsamlingsorganisationer mig en mulighed for at trække på komptencer og erfaringer fra alle afkroge af det danske foreningsliv.

Har du eller din organisation brug for kompetent rådgivning i forhold til indsamlingsarbejdet, kommunikation, markedsføring, ledelse og strategi – så er jeg et godt bud på en effektiv og kontant sparringspartner.

Jeg har læst en lang række opgaver for mine kunder. Listen nedenfor beskriver en del af dem:

Markedsanalyser af det danske og skandinaviske indsamlingsmarked
Sponsorater og virksomhedssamarbejder
Search & Selection for lederstillinger
Analyser, strategier og handlingsplaner for indsamlinger via arv og testamenter
Kampagneledelse af katastrofekampagner
Analyse og rådgivning ved en total gennemgang af en organisations indsamlingsvirksomhed
Opbygning og konceptualisering af husstandsindsamlinger
Kravsspecifikationer til indsamlingsdatabase
Kravsspecifikationer til hjemmesider
Kursusvirksomhed
Bestyrelsesseminarer
Proceskonsulent
Konceptoplæg til telemarketingkampagner
Tekstproduktion
Fonde og legater
Udvikling af kommunikationsplatform
Fokusgruppetest
Kampagneevalueringer

Men min palette er bredere, og der kan puttes flere farver på (skøn)maleriet. Hvad med direct mail-strategier, konceptudvikling, analyser, kvantitative og kvalitative analyser, tekstproduktion, projektledelse. Tilføj selv på listen, hvis du har et udækket behov…

Leave a Reply